fbpx

Tag Arkiv for: meditation

Dette indhold er adgangskodebeskyttet. For at se det, indtast venligst din adgangskode nedenfor:

Hvad betyder det at have balance i livet?

Hvad betyder det at holde balancen i livet?

Jeg nævner tit, hvor vigtigt det er for mig at have balance i livet. MEN, at jeg har fokus på balancen i mit liv, betyder ikke at jeg ikke oplever de dårlige dage, eller bekymring.

For mig betyder balance, at bekymringen får lov til at komme og være en del af mit liv, for en stund. Jeg forsøger at rumme den. Jeg forsøger at forstå, hvorfor den kommer og hvilket budskab den bringer med sig.  Balancen opstår, når bekymringen får love at være med, som en del af mig, men ikke som det hele af mig.

I de sidste par måneder har jeg været i Danmark uden mulighed for at rejse hjem til min mand og vores hjem i USA. Det har givet bekymring i forhold til, hvornår vi kunne se hinanden igen og det har givet uro omkring, hvornår jeg kan rejse hjem til “Os” igen.

Tiden har aldrig været bedre, til at øve balance. Jeg er ikke ensom, men jeg kan føle mig ensom nogle gange i løbet af dagen. Det er en erkendelse, som gir følelsen plads og når den får plads og bliver forstået og hørt, så har den ikke så stort et behov for at puste sig op og råbe højt.

Så følelserne i løbet af en dag kan sagtens være:

Ensomhed – fordi jeg ikke er sammen med min mand

Samhørighed – fordi jeg har mine dejlige børn, svigerbørn, børnebørn, venner og sviger familie omkring mig.

Tristhed – over at skulle stå op selv og ikke kunne give ham et morgenkram

Glæde – over gåture og samvær på afstand med dem omkring mig

Forventning  og utålmodighed  – når jeg facetimer med min mand og vi snakker om fremtiden.

Alt sammen i en skøn forening. Hvis jeg ikke er vågen i det og opmærksom på, hvad der sker i mig og lader ensomheden overtage, så mister jeg balancen.

Samtidig lukker jeg heller ikke de ubehagelig følelser ude, for de er der og kommer som en påmindelse om noget som faktisk er vigtigt.

Balance er ikke at være glad hele tiden. Balance er at rumme de tider, eller dage med følelser, som ikke er så rare.

 

Jeg har over årene fået opbygget en værktøjskasse, som kan hjælpe mig tilbage i balance, når jeg mister fodfæstet og allerbedst så hjælper det mig til ikke at miste fodfæstet så ofte.

Meditationer  – guidede eller blot i stilhed afhængig af dagen og tankemylderet

Motion – i form af yoga, løb, styrketræning og udstrækning, igen afhængig af dagen og behovet

Lange gå ture i naturen – blot at være ved stranden, i parken eller i skoven er healende i sig selv

Daglige taknemmeligheds øvelser – som kan hjælpe til at ændre mine tankemønstre og skabe glæde

Energiløft – som et godt grin eller at danse vildt og uhæmmet til god musik er som balsam for min sjæl

Gør noget nyt – at komme ud af min komfortzone (bare lidt) hjælper meget og forandrer mit perspektiv

Planlægning og strukturering – af min tid og mine gøremål, både privat og i min forretning

Kosten – har en enorm betydning for min balance, både fysisk og psykisk

 

Det mest enkle og altid forhåndenværende redskab er din vejrtrækning.

Dit åndedrag.

Du kan for en stund flytte dit fokus ind i vejrtrækningen.

Siddende, liggende, gående eller stående.

At trække vejret dybt ind og forestille dig, fred, glæde og ro fylde kroppen op.

Hold en lille pause efter hver indånding og forestil dig at freden, glæden og roen får tid til, at hoppe ud i alle kroge af kroppen.

Lav en langsom og beroligende udånding.

Hold en lille pause efter udåndingen, så du kan fylde mere glæde, fred og ro på vejrtrækningen.

Med næste åndedrag, trækker du det hele ind i kroppen.

Hold en lille pause og give alle de gode følelser tid til at forplante sig ud i alle dine celler.

Langsom udånding.

 

Mærk efter i kroppen efter et par vejrtrækninger og fortsæt langsomt, stille og roligt indtil du kan mærke et skift i kroppen.

Det skønne ord ÅNDEDRAG, er så sigende. Vi drager ånden ind. Vi nærer sjælen. Vi slipper sindet og tankerne for en stund og overgiver os.

Når vi slipper tankerne og bekymringerne, så slipper de deres tag i os og vi kan se tingene i et mere klart lys.

 

The key to keeping your balance

is knowing when you have lost it.

 

Jeg har altid selv undret mig lidt over, hvorfor det at skrive dagbog var “En ting”. Har i lang tid tænkt, at det bare var der, folk gemte deres hemmeligheder.

For 4-5 år siden meldte jeg mig til en yoga workshop med titlen  “Yoga and journaling”. Da jeg af natur, er super nysgerrig på alt og specielt, hvad der har med yoga at gøre, så tænkte jeg det måtte afprøves.

Min yoga lære på det tidspunkt var tidligere journalist og jeg tænkte at workshoppen måske var lidt omkring det at få hul igennem til “bare” at  skrive et eller andet.

Det var to anderledes og super spændende timer, hvor jeg  på en uforklarlig måde fik hul igennem ind til nogle tanker og tankemønstrer jeg ikke havde været opmærksom på tidligere.

Der sker noget magisk når blyanten rammer papiret og hvor magisk det skal være afhænger naturligvis også af, hvor rituelt man gør øvelsen.

For mig er det, at skrive dagbog, blevet et vigtigt selvkærligt ritual inden sengetid.

Jeg slukker fjernsynet og sociale medier ned – Laver en kop te – Tænder et stearinlys –  Bruger lidt lavendel olie på hænder og hals – Laver en kort meditation siddende i sengen – Lidt beroligende musik – Finder min dagbog og en blyant  – Bruger den tid, der er nødvendig for at få dagens tanker ud af hovedet.

Læs mere

Inspiration på mail?

Jeg har lavet en gratis guidet hjertemeditation til dig

Luk!