fbpx

På min gåtur her til morgen, mødte jeg fin stor snegl med det fineste sneglehus på ryggen. Den lå på den asfaltvej, som krydser stien rundt om søen.

Jeg løftede den op og satte den ind mellem træerne, for at skåne den for morgentrafikken.  Jeg gik videre af stien langs marken og nød morgen solen og den kølige luft denne tidlige efterårs morgen.

Som jeg vandrede mod øst, vandrede mine tanker tilbage til sneglen.  Havde jeg mon sat den 5 timer tilbage i dens vandring, havde jeg reddet den fra den sikre død, der midt på asfalten eller havde jeg hjulpet den i den retning, den gerne ville??

Engang imellem, når livet gør ondt og tankerne er lidt tunge, kunne jeg godt ønske, at nogen ville komme og løfte mig op fra den kolde asfalt og løfte mig ind i det bløde græs. Men med den erfaring jeg efterhånden har med mig, så ved jeg godt at det ikke er sådan livet fungerer og jeg ved også at den “Nogen” jeg venter på, kun kan og kun skal være mig selv.

Håbet og råbet på hjælp udefra, er kun naturligt og helt forståeligt og jeg er sikker på, at der i alles liv findes dejlige mennesker,som vil lytte og hjælpe, det bedste de kan.  Og vi må endelig ikke holde os tilbage fra at spørge om hjælp.

Løsningen findes altid inden i os selv og vi skal være villige til at gå vejen og gøre arbejdet selv.

 

  • Når vi forstår at overgive os, så løsnes knuden.
  • Når vi formår at lægge os på ryggen og hengive os til accepten, så blir det nemmere.  Accepten af de følelser og den smerte, som er tilstede lige nu og her.
  • Når vi slipper kampen og modstanden på “det” som er, så letter tågen.

“Vi kan ikke løse et problem med samme tankegang, som skabte det” – Einstein

 

Følelsen af lettelse, lethed, glæde og ro, når tankerne slipper og sande hjerteværdier som rummelighed, kærlighed, ærlighed, taknemmelighed og tålmodighed får mere plads er helt fantastisk.

Når vores fokus skifter til hjertets værdier, så mister tankerne deres kraft.

 

Det er så vigtigt at vi rummer og elsker ALT det vi er. Og ikke kun, når vi er “perfekte”.   Vi er mennesker og vi laver fejl. Vi er mennesker og vi gør det bedste vi kan med de redskaber vi har på det givne tidspunkt.

Vi træffer ikke altid de gode og rigtige beslutninger og det er ok. Det vigtigste er at korrigere, når vi opdager eller mærker at beslutningen ikke var den rigtige. Hvis vi læner os ind i ærligheden, og lever sandt fra hjertet, så gør vi det bedste vi kan.

Jeg traf måske ikke den rigtige beslutning, da jeg flyttede sneglen, men jeg traf den med hjertet, da den ellers var blevet kørt over.  Og jeg er taknemmelig over de reflektioner mit møde med sneglen bragte.

Jeg skal ikke reddes, jeg skal måske peges i den rigtige retning, hvis jeg er på afveje og så skal jeg selv gå vejen, også selvom den nogle gange føles lang og svær.

Det er ikke alle dage der er gode, men der er noget godt i alle dage.

“Idag er en god dag”

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Dette indhold er adgangskodebeskyttet. For at se det, indtast venligst din adgangskode nedenfor:

I dag er det fredag formiddag og hverdagen for mig i Danmark er ved at vende lige så stille tilbage.

For 5 år siden til september, pakkede jeg en palle med lidt møbler og de mest nødvendige ting, jeg tænkte jeg ville få brug for i mit nye hjem i USA. Jeg kyssede mine børn farvel uden at vide præcis hvornår jeg ville se dem igen. Jeg krammede vennerne og vinkede til mine skønne naboer og kørte mod lufthavnen.

Efter 14 timers rejse ankom jeg til Atlanta lufthavn, som så mange gange før, men denne gang for at blive og starte mit liv sammen med min mand. Vi havde forinden levet en del år i et langdistance forhold, men nu var tiden til at starte et ”rigtigt” forhold tæt på hinanden, hver dag.

Åh hvilken pose blandede følelser jeg havde med i bagagen.

Spænding over et nyt eventyr. Glæde over at skulle dele hverdagen med ham jeg elsker. Skyldfølelse over at flytte fra mine børn i Danmark. Usikkerhed i forhold til at have opsagt et godt job, som jeg elskede. Lysten til en frisk start. Savnet af samarbejde med mine kollegaer. Frygten for at være økonomisk afhængig af min mand indtil jeg fik mit firma startet. Tillid til at alt nok skulle gå. Gåpåmod afløst af håbløshed nogle dage.

Jeg vidste, at jeg ville blive udfordret mentalt på denne rejse og havde derfor besluttet allerede flere måneder inden afrejsen fra Danmark, at jeg ville tage min yoga uddannelse i USA.

Læs mere

En tur ved stranden en stille onsdag aften, midt i corona realiteten, kan sætte tanker i gang. Der blev skrevet lidt i strandkanten og mon det sætter tanker i gang hos de næste på aftentur?

Fortiden kan holde os fast i angst for fremtiden på flere måder.

  • Frygten for at tingene ikke forbliver som de er.
  • Frygten for at tage de nødvendige skridt, imod det liv du ønsker, fordi overbevisninger fra fortiden holder dig tilbage.

Der er sikkert flere former og variationer for dig og andre, men netop disse to står tydeligt hos mig i denne tid. Både personligt, men også i forhold til den bekymring jeg hører, hos de mennesker jeg taler med.

Frygten for, at tingene ikke forbliver som de er, kommer i spil, når vi bliver usikre på vores fundament. Det vi kender.

Når grundpiller som job, bopæl, sundhed, økonomi m.m. vakler, så melder frygten sig.  Frygten kan være lammende og i det øjeblik, den får lov at tage over, så spiser den vores glæde og vores livs energi.

Det er så vigtigt at huske, at frygt er tanker og mange af de tanker vi tænker, ikke har hold i virkeligheden. Vi bestemmer selv, hvilke tanker vi fodrer og nærer og det kræver træning hver dag, at fodre de gode tanker.

Jeg har også dage med frygt og destruktive tanker, men har lært (læs lærer stadig) hvordan jeg kan stå stærkt i stormen og ikke lade mig vælte helt når livet blæser.

Når frygten fylder og tanken bliver stærk, så har jeg nogle bestemte ting jeg gør, som virker for mig.

  • Dyb vejrtrækning – Jeg sætter mig i stilhed i 5 minutter og holder fokus på min vejrtrækning. Beroliger mit nervesystem med hvert åndedrag.
  • Anerkendelse – Jeg anerkender tanken – mærker den – lytter til den – tager den i hånden og spør´ den, hvilket budskab den bringer med sig – Prøver at forstå den.
  • Skriv det ned – Den “Dialog” der opstår i forbindelse med anerkendelsen skriver jeg ned. Når tankerne rammer papiret, så bliver tingene skilt lidt ad. Det er kun muligt at skrive en tanke ned ad gangen. Nervesystemet beroliges yderligere og overblikket bliver større.
  • Ser muligheder – når lammelsen aftager og nervesystemet er mere i ro, så dukker mulighederne op. Når jeg stille mig selv åbne spørgsmål, så åbner mulighederne sig og ind imellem dukker der endda lidt drømme op til overfladen.

Taknemmelighed, frisk luft, motion, meditation og sund kost er en selvfølgelighed, men engang imellem er ovenstående øvelse nødvendig for at løsne og løfte energien i krop og sind.

Do not worry that your life is turning upside down.

How do you know that the side you are use to is

better than the one to come?

                                                     – Rumi

 

 

 

 

Frygten for at tage de nødvendige skridt imod det liv du ønsker, fordi overbevisninger fra fortiden holder dig tilbage.

Se dette er en hel anden frygt og så alligevel ikke, for frygt er frygt og kan tackles på samme måde.  Jeg vender lige tilbage til denne størrelse i et andet blog indlæg

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Stand still.

The trees ahead and bushes beside you are not lost.

Wherever you are is called Here,
and you must treat it as a powerful stranger,
must ask permission to know it and be known.
The forest breathes. Listen. It answers,
I have made this place around you.
If you leave it, you may come back again, saying Here.
No two trees are the same to Raven.
No two branches are the same to Wren.
If what a tree or a bush does is lost on you,
you are surely lost. Stand still. The forest knows
where you are. You must let it find you.
-David Wagoner

 

Har naturen forandret sig eller har vi forandret os?

Er det grønne blevet grønnere og er himlen blevet mere blå?

Er det fordi foråret har bragt farver, varme og lys med sig?

Er det fordi vi har mindre støj omkring os og fordi vi bruger mere tid i naturen nu end tidligere?

Måske er det en kombination af det hele.

Jeg kan mærke, at den taknemmelighed jeg mærker over tiden i naturen, vokser sig større for hver dag. Jeg næres af og beundrer den upåvirkelige kraft som findes i naturen. Solsortene synger og søger deres mage, upåvirket af vores bekymringer. Knopper på grene og kviste bliver til sprøde grønne blade og sarte duftende blomster, upåvirket af vores bekymringer. Fuldmånen tager over for solen, og oplyser vores nat, som så mange gange før, upåvirket af vores bekymringer.

Jeg bliver eftertænksom og funderer mere i denne tid og ved med mig selv, at der er så meget jeg kan lære af naturen.

Freden og roen i mit sind findes i nuet og når jeg er i naturen, findes der kun nuet.

Måske skal vi slippe vores bekymringer og ydmygt læne os ind i at alt er ok.

Måske er det, det vigtigste jeg tager med mig ud af denne tid.

 

Hvad betyder det at have balance i livet?

Hvad betyder det at holde balancen i livet?

Jeg nævner tit, hvor vigtigt det er for mig at have balance i livet. MEN, at jeg har fokus på balancen i mit liv, betyder ikke at jeg ikke oplever de dårlige dage, eller bekymring.

For mig betyder balance, at bekymringen får lov til at komme og være en del af mit liv, for en stund. Jeg forsøger at rumme den. Jeg forsøger at forstå, hvorfor den kommer og hvilket budskab den bringer med sig.  Balancen opstår, når bekymringen får love at være med, som en del af mig, men ikke som det hele af mig.

I de sidste par måneder har jeg været i Danmark uden mulighed for at rejse hjem til min mand og vores hjem i USA. Det har givet bekymring i forhold til, hvornår vi kunne se hinanden igen og det har givet uro omkring, hvornår jeg kan rejse hjem til “Os” igen.

Tiden har aldrig været bedre, til at øve balance. Jeg er ikke ensom, men jeg kan føle mig ensom nogle gange i løbet af dagen. Det er en erkendelse, som gir følelsen plads og når den får plads og bliver forstået og hørt, så har den ikke så stort et behov for at puste sig op og råbe højt.

Så følelserne i løbet af en dag kan sagtens være:

Ensomhed – fordi jeg ikke er sammen med min mand

Samhørighed – fordi jeg har mine dejlige børn, svigerbørn, børnebørn, venner og sviger familie omkring mig.

Tristhed – over at skulle stå op selv og ikke kunne give ham et morgenkram

Glæde – over gåture og samvær på afstand med dem omkring mig

Forventning  og utålmodighed  – når jeg facetimer med min mand og vi snakker om fremtiden.

Alt sammen i en skøn forening. Hvis jeg ikke er vågen i det og opmærksom på, hvad der sker i mig og lader ensomheden overtage, så mister jeg balancen.

Samtidig lukker jeg heller ikke de ubehagelig følelser ude, for de er der og kommer som en påmindelse om noget som faktisk er vigtigt.

Balance er ikke at være glad hele tiden. Balance er at rumme de tider, eller dage med følelser, som ikke er så rare.

 

Jeg har over årene fået opbygget en værktøjskasse, som kan hjælpe mig tilbage i balance, når jeg mister fodfæstet og allerbedst så hjælper det mig til ikke at miste fodfæstet så ofte.

Meditationer  – guidede eller blot i stilhed afhængig af dagen og tankemylderet

Motion – i form af yoga, løb, styrketræning og udstrækning, igen afhængig af dagen og behovet

Lange gå ture i naturen – blot at være ved stranden, i parken eller i skoven er healende i sig selv

Daglige taknemmeligheds øvelser – som kan hjælpe til at ændre mine tankemønstre og skabe glæde

Energiløft – som et godt grin eller at danse vildt og uhæmmet til god musik er som balsam for min sjæl

Gør noget nyt – at komme ud af min komfortzone (bare lidt) hjælper meget og forandrer mit perspektiv

Planlægning og strukturering – af min tid og mine gøremål, både privat og i min forretning

Kosten – har en enorm betydning for min balance, både fysisk og psykisk

 

Det mest enkle og altid forhåndenværende redskab er din vejrtrækning.

Dit åndedrag.

Du kan for en stund flytte dit fokus ind i vejrtrækningen.

Siddende, liggende, gående eller stående.

At trække vejret dybt ind og forestille dig, fred, glæde og ro fylde kroppen op.

Hold en lille pause efter hver indånding og forestil dig at freden, glæden og roen får tid til, at hoppe ud i alle kroge af kroppen.

Lav en langsom og beroligende udånding.

Hold en lille pause efter udåndingen, så du kan fylde mere glæde, fred og ro på vejrtrækningen.

Med næste åndedrag, trækker du det hele ind i kroppen.

Hold en lille pause og give alle de gode følelser tid til at forplante sig ud i alle dine celler.

Langsom udånding.

 

Mærk efter i kroppen efter et par vejrtrækninger og fortsæt langsomt, stille og roligt indtil du kan mærke et skift i kroppen.

Det skønne ord ÅNDEDRAG, er så sigende. Vi drager ånden ind. Vi nærer sjælen. Vi slipper sindet og tankerne for en stund og overgiver os.

Når vi slipper tankerne og bekymringerne, så slipper de deres tag i os og vi kan se tingene i et mere klart lys.

 

The key to keeping your balance

is knowing when you have lost it.

 

“Det man siger, er man selv…” – eller det man tænker, tiltrækker man.

Kender du de der perioder af ens liv, hvor alting bare pludselig går den gale vej. Du ved bare, at det næste brev i postkassen eller det næste telefon opkald er flere problemer eller udfordringer.

Sådanne perioder havde jeg mange af tidligere i mit liv. Min kodning var sat på katastrofe tænkning og bekymringer. Og sjovt nok, så var det lige præcis det jeg fik mere af hver dag og nogle gange flere uger eller måneder i træk.

Det kan være en voldsom provokation for nogle at høre, at vi selv bestemmer, hvad vi giver liv og kraft. Men det er sandt.

Jeg laver dette indlæg lørdag den 21. Marts 2020 midt i corona tiden og jeg må indrømme at noget indeni mig stritter imod, det jeg skriver. For hvordan i alverden har vi tiltrukket corona eller andre dødelig sygdomme og ulykker.

Lad mig lige slå fast. Det har vi ikke tiltrukket.

Der er mange ting i livet vi ikke er herre over. MEN, det vi har kontrol over, er den måde vi tackler vores tanker  i svære tider.

Da jeg planlagde dette blog indlæg, var det ikke tanken at corona skulle nævnes overhovedet, men det er sådan et fint eksemple, da vi alle netop i denne tid er udfordret af frygt og utryghed.

De valg vi træffer i svære tider, er dem der afgør om vi har det godt mentalt. “Det vi vander, gror” som Pernille Aalund så fint siger.

Vi har altid et valg og for mig i disse dage, er valget at fokusere på det som gør mig glad, giver mig energi og glæde.

Jeg vælger:

  •  at slukke for strømmen af nyheder, dog holder jeg mig orienteret.
  •  at se film eller andet som løfter min energi.
  •  at glæde mig til, jeg skal se og kramme mine kære igen i stedet for at bruge ord som savner at…., ærgeligt at vi ikke kan …., længes…..,
  •  et positivt fokus på det, som kommer til at ske, når stormen har lagt sig.
  •  et positivt fokus på det, som situationen muliggør netop nu.
  •  det, jeg tænker eller siger højt med omhu, da ord har stor energimæssig betydning.
  •  lange gåture (alene) og nyder det fantastiske vejr
  •  at danse tosset og skørt til herlig musik et par gange om dagen
  •  at starte og afslutte min dag med meditation (finder gerne en guided meditation hvis jeg har for meget tankemylder)
  •  at spise sundt og ikke gå i “Det er synd for mig” mode.
  •  at tage make up og ordentligt tøj på hver dag.

Vi manifesterer vores virkelighed med vores tanker. Vores hjerne kender ikke forskel på tanker og virkelighed, og vil derfor producere kemi, der passer til det vi tænker. Tænker vi katastrofe tanker vil der blive produceret stress hormoner og tænker vi gode, positive tanker, vil der blive produceret lykke hormoner.

Vores mentale tilstand er ikke konstant og vi skal og kan arbejde bevidst med den. Dagligt, igen og igen og igen og igen.

Vi har et valg, så hvorfor ikke vælge de gode tanker.

Det er ikke alle dage, der er gode, men der er noget godt i alle dage.

“Everything can be taken from a man but one thing: the last of the human freedoms—to choose one’s attitude in any given set of circumstances, to choose one’s own way.” – Viktor Frankl

 

 

Jeg har altid selv undret mig lidt over, hvorfor det at skrive dagbog var “En ting”. Har i lang tid tænkt, at det bare var der, folk gemte deres hemmeligheder.

For 4-5 år siden meldte jeg mig til en yoga workshop med titlen  “Yoga and journaling”. Da jeg af natur, er super nysgerrig på alt og specielt, hvad der har med yoga at gøre, så tænkte jeg det måtte afprøves.

Min yoga lære på det tidspunkt var tidligere journalist og jeg tænkte at workshoppen måske var lidt omkring det at få hul igennem til “bare” at  skrive et eller andet.

Det var to anderledes og super spændende timer, hvor jeg  på en uforklarlig måde fik hul igennem ind til nogle tanker og tankemønstrer jeg ikke havde været opmærksom på tidligere.

Der sker noget magisk når blyanten rammer papiret og hvor magisk det skal være afhænger naturligvis også af, hvor rituelt man gør øvelsen.

For mig er det, at skrive dagbog, blevet et vigtigt selvkærligt ritual inden sengetid.

Jeg slukker fjernsynet og sociale medier ned – Laver en kop te – Tænder et stearinlys –  Bruger lidt lavendel olie på hænder og hals – Laver en kort meditation siddende i sengen – Lidt beroligende musik – Finder min dagbog og en blyant  – Bruger den tid, der er nødvendig for at få dagens tanker ud af hovedet.

Læs mere

Ja et velkommen til hvad?

Det har været mit store spørgsmål det sidste stykke tid.

Denne blog, mit første blog indlæg har jeg gået rundt om i lang tid. Det skal jo være perfekt. Et blog indlæg skal have den rigtige længde, det skal være opbygget på den rigtige måde, så det fastholder og leverer til læseren. Det skal måske indeholde en fængende overskrift eller lokke med 5 tips til hvordan du ….. et eller andet. Fotoet skal være tiltalende, perfekt og ikke mindst så skal det passe til emnet.

Hver gang jeg har nogle gode tanker, jeg gerne vil dele, fordi jeg tror og håber på andre kan få glæde af dem og sætter mig til tastaturet, så ……. bliver der helt stille.

Det gode tanke, som kom til mig en meget tidlig morgenstund (hvilket mine gode ideer altid gør), den bliver pludselig kvalt i de regler, jeg formoder eksisterer i forhold til det at skrive en blog. Den bliver kvalt i retningslinjer for, hvordan det er mest rigtigt at gøre det. Så jeg kan passe ind og være spændende og interessant. Pludselig bliver google min bedste ven, fordi der er jo helt sikkert andre, jeg kan læne mig op ad i håbet om at gøre det rigtigt.

Faktum er at jeg lider af den samme fobi eller frygt, som de fleste andre jeg kender og har talt med om det. Frygten for at blive til grin, frygten for ikke at være god nok. Det vækker det gode gamle urinstinkt, nemlig frygten for at blive udstødt af flokken.

Jeg ved også at hvis jeg vil vokse, så må jeg vove mig ud i den grå zone. Der hvor det ikke er trygt og komfortabelt.

I mit hjerte ved jeg det. Min mavefornemmelse siger mig det. Min intuition taler sandt. Så når jeg har været stille en tid. Når jeg har givet mig tid til at tune ind i min indre visdom, så ved jeg det. Så ved jeg at jeg har et budskab, som andre måske også kan bruge til noget.

Mine blog indlæg vil derfor handle om netop det, som rører sig i mig og som derfor også helt sikkert rører sig i andre.

Mit inderste håb er at du kan tage blot en enkelt lille ting med herfra, som kan hjælpe dig i et af dine livs spørgsmål eller måske en lille ting som kan inspirere til mere livsglæde og balance.

Det er meningen at vi skal have det godt i livet og det starter med os selv.

 

 

 

 

 

Inspiration på mail?

Jeg har lavet en gratis guidet hjertemeditation til dig

Luk!