På min gåtur her til morgen, mødte jeg fin stor snegl med det fineste sneglehus på ryggen. Den lå på den asfaltvej, som krydser stien rundt om søen.
Jeg løftede den op og satte den ind mellem træerne, for at skåne den for morgentrafikken. Jeg gik videre af stien langs marken og nød morgen solen og den kølige luft denne tidlige efterårs morgen.
Som jeg vandrede mod øst, vandrede mine tanker tilbage til sneglen. Havde jeg mon sat den 5 timer tilbage i dens vandring, havde jeg reddet den fra den sikre død, der midt på asfalten eller havde jeg hjulpet den i den retning, den gerne ville??
Engang imellem, når livet gør ondt og tankerne er lidt tunge, kunne jeg godt ønske, at nogen ville komme og løfte mig op fra den kolde asfalt og løfte mig ind i det bløde græs. Men med den erfaring jeg efterhånden har med mig, så ved jeg godt at det ikke er sådan livet fungerer og jeg ved også at den “Nogen” jeg venter på, kun kan og kun skal være mig selv.
Håbet og råbet på hjælp udefra, er kun naturligt og helt forståeligt og jeg er sikker på, at der i alles liv findes dejlige mennesker,som vil lytte og hjælpe, det bedste de kan. Og vi må endelig ikke holde os tilbage fra at spørge om hjælp.
Løsningen findes altid inden i os selv og vi skal være villige til at gå vejen og gøre arbejdet selv.
- Når vi forstår at overgive os, så løsnes knuden.
- Når vi formår at lægge os på ryggen og hengive os til accepten, så blir det nemmere. Accepten af de følelser og den smerte, som er tilstede lige nu og her.
- Når vi slipper kampen og modstanden på “det” som er, så letter tågen.
“Vi kan ikke løse et problem med samme tankegang, som skabte det” – Einstein
Følelsen af lettelse, lethed, glæde og ro, når tankerne slipper og sande hjerteværdier som rummelighed, kærlighed, ærlighed, taknemmelighed og tålmodighed får mere plads er helt fantastisk.
Når vores fokus skifter til hjertets værdier, så mister tankerne deres kraft.
Det er så vigtigt at vi rummer og elsker ALT det vi er. Og ikke kun, når vi er “perfekte”. Vi er mennesker og vi laver fejl. Vi er mennesker og vi gør det bedste vi kan med de redskaber vi har på det givne tidspunkt.
Vi træffer ikke altid de gode og rigtige beslutninger og det er ok. Det vigtigste er at korrigere, når vi opdager eller mærker at beslutningen ikke var den rigtige. Hvis vi læner os ind i ærligheden, og lever sandt fra hjertet, så gør vi det bedste vi kan.
Jeg traf måske ikke den rigtige beslutning, da jeg flyttede sneglen, men jeg traf den med hjertet, da den ellers var blevet kørt over. Og jeg er taknemmelig over de reflektioner mit møde med sneglen bragte.
Jeg skal ikke reddes, jeg skal måske peges i den rigtige retning, hvis jeg er på afveje og så skal jeg selv gå vejen, også selvom den nogle gange føles lang og svær.
Det er ikke alle dage der er gode, men der er noget godt i alle dage.
“Idag er en god dag”