Naturen ånder – fred

Stand still.

The trees ahead and bushes beside you are not lost.

Wherever you are is called Here,
and you must treat it as a powerful stranger,
must ask permission to know it and be known.
The forest breathes. Listen. It answers,
I have made this place around you.
If you leave it, you may come back again, saying Here.
No two trees are the same to Raven.
No two branches are the same to Wren.
If what a tree or a bush does is lost on you,
you are surely lost. Stand still. The forest knows
where you are. You must let it find you.
-David Wagoner

Har naturen forandret sig eller har vi forandret os?

Er det grønne blevet grønnere og er himlen blevet mere blå?

Er det fordi foråret har bragt farver, varme og lys med sig?

Er det fordi vi har mindre støj omkring os og fordi vi bruger mere tid i naturen nu end tidligere?

Måske er det en kombination af det hele.

Jeg kan mærke, at den taknemmelighed jeg mærker over tiden i naturen, vokser sig større for hver dag. Jeg næres af og beundrer den upåvirkelige kraft som findes i naturen. Solsortene synger og søger deres mage, upåvirket af vores bekymringer. Knopper på grene og kviste bliver til sprøde grønne blade og sarte duftende blomster, upåvirket af vores bekymringer. Fuldmånen tager over for solen, og oplyser vores nat, som så mange gange før, upåvirket af vores bekymringer.

Jeg bliver eftertænksom og funderer mere i denne tid og ved med mig selv, at der er så meget jeg kan lære af naturen.

Freden og roen i mit sind findes i nuet og når jeg er i naturen, findes der kun nuet.

Måske skal vi slippe vores bekymringer og ydmygt læne os ind i at alt er ok.

Måske er det, det vigtigste jeg tager med mig ud af denne tid.